FOKUS & HUKOMMELSE

Kognition og hjernetåge hos kvinder

Måske oplever du, at det er blevet sværere at finde de rigtige ord, holde fokus eller bevare overblikket i en travl hverdag. Du kan også have en følelse af at føle dig mere glemsom eller opleve, at opgaver, du tidligere løste uden problemer, pludselig kræver mere af dig.

Problemer med hukommelse og koncentration omtales ofte samlet som ‘hjernetÃ¥ge’ og er nogle af de mest anerkendte symptomer, der opstÃ¥r i forbindelse med perimenopause og overgangsalder. Symptomerne kan opstÃ¥ allerede fra 40-Ã¥rsalderen og kan pÃ¥virke bÃ¥de arbejde, relationer, selvtillid og livskvalitet.

Hos LIFE by N’AGE tager vi symptomerne alvorligt. Vi hjælper dig med at skabe overblik over, hvad der kan ligge bag, og hvordan vi kan hjælpe dig til en styrket kognitiv funktion i din perimenopause og menopause.

kognition

Hvordan opleves hjernetåge?

Hjernetåge og glemsomhed er ikke en selvstændig diagnose, men en betegnelse for forskellige kognitive symptomer.

De behøver ikke være meget udtalte for at fylde i hverdagen. Nogle kvinder oplever, at de lettere bliver distraherede eller mister tråden midt i en samtale. Andre har sværere ved at huske navne, aftaler eller oplysninger, de netop har fået.

Du kan blandt andet opleve:

  • Koncentrationsbesvær
  • Glemsomhed og problemer med korttidshukommelsen
  • Vanskeligheder ved at finde ord
  • Mental træthed
  • Mindre overblik
  • Sværere ved at planlægge og træffe beslutninger
  • Problemer med at hÃ¥ndtere flere opgaver pÃ¥ samme tid
  • En følelse af uklarhed eller langsommere tænkning

For mange bliver symptomerne særligt tydelige på arbejdet eller i situationer med mange krav og indtryk. Det kan skabe usikkerhed, selvom ændringerne ikke nødvendigvis er synlige for andre.

Hjernetåge i overgangsalderen

I perimenopausen ændrer produktionen af blandt andet østrogen og progesteron sig betydeligt, og kognitive symptomer som dårligere hukommelse og koncentration kan optræde samtidig med disse hormonelle forandringer. Sammenhængen er dog kompleks, og hjernetåge skyldes ikke nødvendigvis én bestemt faktor.

Søvnproblemer, hedeture, nattesved, stress og humørmæssige forandringer kan også have stor betydning. Hvis du vågner gentagne gange om natten eller ikke føler dig udhvilet, kan det påvirke både koncentration, arbejdshukommelse og mentalt overskud dagen efter.

Det betyder, at behandlingen for forbedret kognition ikke altid rettes direkte mod kognitionsforbedring, men at eksempelvis en forbedring af søvn eller behandling af andre overgangsaldersymptomer, der bidrager til oplevelsen af hjernetåge, kan være den ideelle løsning til dig. Dette vurderes til den indledende vitalitets- og hormonkonsultation.

Der kan være andre årsager

Koncentrationsbesvær, glemsomhed og mental træthed er ikke nødvendigvis tegn på en begyndende menopause. De kan også hænge sammen med:

  • Stress eller længerevarende belastning
  • Søvnmangel
  • Angst eller nedtrykthed
  • Lavt stofskifte
  • Jernmangel eller blodmangel
  • Mangel pÃ¥ visse vitaminer
  • Bivirkninger til medicin
  • Alkohol eller andre livsstilsfaktorer
  • Andre fysiske eller neurologiske tilstande

Personer, der mangler søvn og hvile eller er belastede af stress, oplever ofte deres hukommelse som svækket, fordi trætheden reducerer evnen til at koncentrere sig og lagre ny information.

Hos LIFE by N’AGE antager vi derfor ikke automatisk, at symptomerne skyldes hormonmangel. Vi ser på hele billedet og lægger en individuel plan til dig og dine behov herudfra.

Dit forløb i 3 trin

01

Konsultation

Du booker en vitalitets- og hormonkonsultation online eller kontakter klinikken.

Du behøver ikke have alle svar på forhånd. Notér gerne de symptomer og forandringer, du især ønsker at tale om.

02

Faglig vurdering

Ved konsultationen gennemgår vi dine symptomer, din historik og relevante helbredsforhold.

Du får en faglig vurdering og en personlig plan, der samler de relevante næste skridt.

03

Opfølgning

En opfølgningssamtale efter igangsættelse af planen er inkluderet.

Her vurderer vi, hvordan du har reageret på anbefalingerne eller behandlingen, og om planen skal justeres.

Hvad vurderer vi ved konsultationen?

Ved den indledende vitalitets- og hormonkonsultation gennemgår vi dine symptomer, din helbredshistorik og din hverdag.

Vi spørger blandt andet ind til:

  • Hukommelse og koncentration
  • Søvn og restitution
  • Stress og arbejdsbelastning
  • Humør og psykisk trivsel
  • Menstruationsmønster
  • Hedeture og nattesved
  • Energi og fysisk overskud
  • Medicin og kosttilskud
  • Tidligere undersøgelser og behandlinger

Det kan være nyttigt at beskrive konkrete situationer, hvor symptomerne viser sig. Det giver et bedre billede end blot at beskrive, at hukommelsen er blevet dårligere.

Ved behov kan blodprøver eller yderligere undersøgelser indgå i vurderingen. Formålet kan blandt andet være at undersøge stofskifte, blodprocent eller andre mulige forklaringer på trætheden og koncentrationsproblemerne.

Behandling af hjernetåge og koncentrationsbesvær

Ved en vitalitets- og hormonkonsultation gennemgår vi dine symptomer, din helbredshistorik, og hvordan dine udfordringer med kognition påvirker dig.

Ved behov kan blodprøver eller yderligere undersøgelser indgå. Det kan eksempelvis være relevant at undersøge blodprocent, jernstatus, stofskifte eller andre forhold, hvis symptombilledet giver anledning til det.

Når vi har skabt overblik, får du en personlig plan med konkrete behandlinger og tiltag, herunder:

  • Hormonbehandling
  • Vejledning i søvn og døgnrytme
  • MÃ¥lrettede kosttilskud
  • Anbefalinger til træning og vaner
  • Anden medicinsk hjælp

Hormonbehandling kan være relevant for nogle kvinder med generende overgangsaldersymptomer, men anvendes ikke som en generel behandling af glemsomhed eller som forebyggelse mod demens.

Målet er heller ikke at finde én enkel forklaring på alle symptomerne. Målet er at identificere de faktorer, der kan påvirkes, og samle dem i en realistisk plan til dig.

Revideret af Stine Fürst 24.08.2026