Velkommen til LIFE by N’AGE
Et nyt sundhedsunivers for hormonelle forandringer
Måske oplever du forandringer i søvn, energi, vægt, muskelmasse, humør, kognition, sexlyst eller underliv. Hos kvinder kan det være relateret til perimenopause eller overgangsalder, mens mænd blandt andet kan opleve ændringer i forbindelse med fald i testosteronniveau eller generelle livsstilsændringer med alderen.
Hos LIFE by N’AGE samler vi lægefaglig vurdering, relevante undersøgelser, rådgivning og behandlingsmuligheder i ét trygt forløb. Du får hjælp til at forstå kroppens signaler og en personlig plan med udgangspunkt i dine symptomer, din sundhed og din helbredshistorik.
Symptomerne kan være diffuse og udvikle sig gradvist. Derfor kan det være svært selv at vurdere, om de skyldes hormoner, søvn, stress, livsstil eller andre helbredsmæssige forhold. Vi hjælper dig med at skabe overblik og samle brikkerne.
Det er ikke bare dig
Det er ikke noget, du bilder dig ind: Hormonelle og aldersrelaterede forandringer kan påvirke både kroppen, den mentale trivsel og livskvaliteten.
Generne ved forandringerne har mange ansigter og kræver et helhedsorienteret perspektiv. Hos LIFE ser vi ikke isoleret pÃ¥ dine symptomer – og vi ved, at den bedste plan for dig sjældent bestÃ¥r af én behandlingsmetode. Derfor begynder et forløb hos LIFE med en samlet lægefaglig vurdering – som bliver til en skræddersyet plan til dig.
Fra symptomer til en personlig handlingsplan
Du behøver ikke selv vide, hvad dine symptomer skyldes, før du kommer hos LIFE by N’AGE.
Ved en vitalitets- og hormonkonsultation ser vi på dine symptomer i sammenhæng. Vi gennemgår din sygehistorik, din livsstil, eventuel medicin og tidligere behandlinger. Når det er relevant, kan undersøgelser og blodprøver indgå i den samlede vurdering.
Formålet er ikke at forklare alle forandringer med hormoner. Formålet er at undersøge, hvilken rolle hormonerne kan spille, og hvad der ellers kan have betydning for din sundhed og trivsel.
Hos LIFE by N’AGE arbejder vi med

Energi og humør

Vægtøgning

Sexlyst og samliv

Gener i underlivet

Kognition

Søvnproblemer
FRA SYMPTOMER TIL HANDLINGSPLAN
Én samlet vurdering.
Én personlig plan.
Du skal ikke selv samle brikkerne. Vi tager os tid, skaber overblik og følger dig, mens kroppen forandrer sig.
BOOK KONSULTATION HERKonsultationen
Vi starter med en grundig samtale om dine symptomer, deres udvikling og betydningen for din hverdag.
For kvinder kan vurderingen blandt andet omfatte perimenopause, symptomer på overgangsalder, gynækologisk sundhed og relevante behandlingsmuligheder. For mænd kan fokus blandt andet være energi, libido, testosteron, søvn, vægt, muskelmasse og generel vitalitet.
Målet er at skabe et samlet billede af, hvad der kan være på spil. Vi gennemgår dine symptomer, din historik og relevante undersøgelser.
Handlingsplanen
På baggrund af vurderingen får du en personlig plan med konkrete anbefalinger og næste skridt.
Planen kan blandt andet omfatte rådgivning om søvn, kost, fysisk aktivitet, vægt og restitution. Den kan også indeholde relevante undersøgelser, kosttilskud, lokal behandling eller vurdering af hormonbehandling.
Opfølgningen
Kroppen og symptomerne kan ændre sig over tid. Derfor er opfølgning en vigtig del af forløbet.
Vi følger op på din udvikling, vurderer effekten af planen og justerer den, når det er nødvendigt. Du bliver ikke efterladt med en enkelt anbefaling og ansvaret for selv at vurdere, hvad næste skridt bør være.
Hormonbehandling er ikke en standardløsning. Den anbefales kun, når den samlet set vurderes relevant og forsvarlig for dig. Du får en plan, der samler dine behov, muligheder og næste skridt.
SYMPTOMER & GENER
Det kan LIFE hjælpe dig med
Hormonelle forandringer kan vise sig på mange måder. Her er nogle af de symptomer, vi arbejder med – hos både kvinder og mænd.

Lægeligt forankret univers
Mød Stine Fürst
Den lægefaglige behandling hos LIFE by N’AGE er forankret hos Stine Fürst, speciallæge i gynækologi og obstetrik.
Stine har mange års erfaring med hormonelle forandringer, perimenopause, overgangsalder, gynækologisk sundhed og seksuel trivsel. Hun er det lægefaglige anker i LIFE by N’AGE og varetager vitalitets- og hormonkonsultationer for både kvinder og mænd.
Hendes tilgang er grundig og helhedsorienteret. Det betyder, at symptomerne ikke vurderes isoleret, men i sammenhæng med din historik, dit helbred og de øvrige forandringer, du oplever.
For kvinder kan en gynækologisk vurdering og scanning indgå som en del af konsultationen. Den gynækologiske specialviden kombineres med et bredere blik på søvn, energi, vægt, humør, seksualitet og livskvalitet.